Om os / Referater / Generalforsamling 2024

Generalforsamling 2024

Referat fra ordinær generalforsamling i Drigstrup og omegns lokalråd, onsdag, den 18. september kl.18.00 i Drigstrup Sognegård
 
Der var i år stort fremmøde på generalforsamlingen med 25 fremmødte.

Dagsorden ifølge vedtægterne:

1. Valg af dirigent.
Søren Nordborg valgt til dirigent.

2. Formandens beretning.
Se vedlagte beretning. Ingen kommentarer til beretningen.

3. Aflæggelse af regnskab.
Kasserer Lene Kildemose fremlagde regnskabet (se vedlagte). Ingen kommentarer til regnskabet, der ser sundt ud. Vi har efter opførelsen af legetårnet stadig penge på det budget til at reparere gyngerne og lave en sandkasse.

4. Valg til bestyrelsen.
På valg var Ole Vedby Jørgensen, Tom Jensen og René Wredstrøm. Tom og René blev genvalgt. Ole ønskede ikke at stille op igen. Connie Hansen stillede op og blev valgt ind i lokalrådet som nyt medlem.
Henriette Nielsen og Marie Yvonne Rasmussen genvalgt for ét år som suppleanter.
De to revisorer, Henning Klokker og Torben Andersen blev genvalgt.

5. Fastsættelse af kontingent.
Der opkræves ikke kontingent i det kommende år.

6. Indkomne forslag.
Jørgen foreslog at lave en arbejdsdag torsdag, den 31. oktober fra 10.30 til 16.00, hvor der skal kigges på salens stole og borde, samt males vægge i salen, hvor det tiltrænges. De, der har mulighed for at deltage er velkomne. Tom og Jørgen køber evt. maling forinden.

7. Eventuelt.
Grete Stenbæk foreslår at der opkræves mere end 50 kr. for mad til næste års sommerfest. Det vil gøre det nemmere at få madbudgettet til at hænge sammen.
Sommerfesten afholdes den sidste lørdag i august 2025 – den 30. august.

Søren Nordborg foreslog at arbejde for en genetablering af kirkestien mellem Bregnør og Drigstrup. Det var der bred opbakning til. Søren blev opfordret til selv at tage kontakt til de to landmænd, der har jord, som skal krydses af en trampesti: Hans og Lars.

Konstituerende møde i lokalrådet afholdes mandag, den 30. september – ved Tom.
Drigstrup Lokalråd | Lykkedamsvej 29, Drigstrup, 5300 Kerteminde  | Tlf.: 20204636 | jcarstensen@hotmail.dk